LIGE NU:

Stadig ingen forklaring i drabssag

Det er endnu ikke lykkedes politiet at få en foklaring på drabet søndag i Tårs. Manden er mistænkt og i disse timer er der grundlovsforhør i sagen.

Manden vil dog ikke selv være tilstede under grundlovsforhøret, da han fortsat er indlagt efter sit selvmordsforsøg.

Det er ikke meget, efterforskningsleder Merete Norring fra Nordjyllands Politi har fået ud af den drabsmistænkte ægtemand.

- Han har ikke forklaret så meget endnu på grund af sin tilstand. Og det han har forklaret, det vil jeg holde imellem ham og os endnu, siger hun til tv2nord.dk.