Stadig kogepåbud i Hvalpsund

 Stadig kogepåbud i Hvalpsund

Stadig bakterier i vandet i Hvalpsund. Hvalpsund Vandværk arbejder på højtryk, for at finde smittekilden.

Bakterier i vandet
Der er desværre igen fundet coliforme bakterier i drikkevandet fra Hvalpsund Vandværk.
Vandværket arbejder lige nu på at finde smittekilden sammen med et vandrensningsfirma.

Vandprøver
Der blev taget vandprøver tre forskellige steder på vandværket.
Vandprøverne, der blev taget d. 5/2 2008 viste mellem 0 og 1 coliforme bakterier pr 100 ml.
Kontrolprøver d. 8/2. Disse viste mellem 0 og 5 coliforme bakterier pr.100 ml. Altså meget lave koncentrationer.

Arbejder videre
Vandværket arbejder videre med at finde årsagen til forureningen. Rentvandsbeholderen viste 50 coliforme bakterier i begyndelsen af december, men den er nu ren.

Formanden for Hvalpsund Vandværk, Henning Clausen siger til TV2/Nord:

- Der er kogepåbud, men vi er i fuldt gang med at finde løsninger. Jeg håber vi finder smittekilden i denne uge, men det er som at lede efter en nål i en høstak.

Hvalpsund Vandværks kogepåbud:

Vandet skal koges:
Ved kogning forståes opvarmning af vandet til 100 grader i to minutter. Ved brug af elkedel gives en portion to opkog med et par minutters mellemrum.

Madlavning:
Det forurenede vand må ikke drikkes, kog vandet først. Vandet kan godt bruges til kogning af kartofler mm. da bakterierne dør efter kort tids kogning.
Vandet bør ikke bruges til skylning af salat og andre grønsager, der spises rå.
Hertil bør der bruges kogt kold vand.

Personlig hygiejne:
Tandbørstning bør ske med kogt kold vand. Vandet kan godt bruges til bruse- og karbad. Vær opmærksom på, at børn ikke drikker vandet.

Opvask/vask
Man kan godt bruge vandet til opvask med opvaskemaskine. Opvask i hånden skal foregå med kogt kold vand, idet der kan ske smitte via hænder eller genstande. Vandet kan anvendes til vask af tøj og til rengøring.


Seneste nyt

fra Nordjylland