Stadig mulighed for hvid jul i Nordjylland

Flere steder vågnede man op til sne i dag, og der kan også falde lidt sne i løbet af natten.

Lillejuleaften har budt på sne flere steder i Nordjylland. Meget af sneen er smeltet igen i løbet af i dag, men enkelte steder ligger der stadig 2-3 centimeters sne. 

Dagen i dag bliver skyet, og det holder tørt de fleste steder, men hen på eftermiddagen kan der komme sne rundt omkring i Nordjylland. 

I løbet af dagen ligger temperaturen lige over frysepunktet, men i nat falder temperaturen ned under frysepunktet, og det betyder, at der er risiko for isglatte veje den 24. december.

Samtidig er der en mulighed for, at der vil falde sne, hvilket kan forværre trafikken. Det er derfor en god idé at være opmærksom i nat og i morgen, hvis man skal ud og køre.

Sidste gang, der var sne juleaften, var i 2012, men her var det ikke hele landet, der fik sne. Sidste landsdækkende hvide jul var i 2010. 

Se vejrudsigten for i Nordjylland 23. december

Seneste nyt

fra Nordjylland