Stadsarkitekt har allerede erkendt fejl
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord
Nu gisner AAU ekspert at byggesag kan være magtfordrejning.
Bo Vagnby, lektor emeritus ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet er kendt for at sige sin mening om Aalborg Kommunes planlægning og byudvikling, og han er ikke imponeret over de tre huse, der opført på Bygaden i Gl. Hasseris.
Har Aalborg Kommune har haft to kasketter på i sagen om nýbyggeri i Gl. Hasseris? Det er spekulationer, som AAU eksperten har gjort sig om byggeriet i Gl. Hasseris, siger han i dag.
- Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, at stadsarkitektens medarbejdere og at Aalborg Kommunes By- og landskabsudvalg har givet tilladelse til at bygge et byggeri som det her, siger Bo Vagnby, lektor og emeritus, Aalborg Universitet.
Han vil ikke lægge skjul på, at spekulationer om magtdrejning har strejfet ham i den her sag.
- Magtfordrejning er i byplanmæssig sammenhæng ofte et spørgsmål om, at en kommune både optræder som planmyndighed og også som grundejer. Har Aalborg Kommune haft to kasketter på? Da man gav tilladelse til at give dispensation fra den bevarende lokalplan har der så også været et grundejerspørgsmål inde i billedet, spørger han, og fortsætter:
- Har Aalborg Kommune muligvis haft en interesse i, at man gennem en dispensation kan muliggøre et tættere og større byggeri?
Han understreger, at der tale om nogle gisninger.
Aalborg Kommunes stadsarkitekt, der har det endelige ansvar for de tilladelser, der er givet til byggeriet har tidligere erkendt, at det var en fejl.
- Det var vores vurdering, at det ville komme til at passe fint ind, men det ligger jeg mig fladt ned nu og siger, det tror jeg var en forkert vurdering, udtaler Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt, Aalborg Kommune.