Staten sender halv milliard til kronisk syge
Mennesker, som lider af en kronisk sygdom som diabetes, rygerlunger eller muskel-skeletsygdomme, skal have en lettere gang gennem sundhedssystemet og større sikkerhed for at få den nødvendige behandling på rette tid og sted.
Det er formålet med de i alt 565 mio. kroner, der er afsat frem til 2011, og som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forventer at udmønte i løbet af februar, skriver Berlingske Tidende.
- Når vi taler kronisk sygdom, er der ofte mange forskellige aktører inde i behandlingen, både hospital, praktiserende læge, kommunen, patienten selv og måske også arbejdsgiver og fagforening. Ved at udvikle såkaldte forløbsprogrammer, der skaber bedre sammenhæng mellem de forskellige aktører, kan vi ikke bare give de kroniske patienter en bedre behandling og øget livskvalitet, vi kan også frigøre ressourcer i sundhedssystemet, siger ministeren og påpeger, at en meget stor del af udgifterne i sundhedsvæsenet går til behandling af kroniske sygdomme.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i begyndelsen af 2008 en såkaldt generisk forløbsmodel, der skal give en overordnet ramme for indholdet i forløbsprogrammer for de i alt otte kroniske sygdomme, der skal omfattes af ordningen, og i en række kommuner og regioner er man allerede godt på vej med at skabe sammenhængende patientforløb.
Region Nordjylland er længst fremme
Det er ikke mindst erfaringerne herfra, der nu skal udbredes og videreudvikles.
Og det ser regional koordinator i Region Nordjylland, Alice Morsbøl, frem til.
- Nu mangler vi bare at få specificeret, hvad vi helt konkret kan søge tilskud til. Vi har flere projekter i støbeskeen, som vi tripper for at komme i gang med, siger hun.
Region Nordjylland er den region, der er længst fremme med at udarbejde forløbsprogrammer. Der ligger allerede programmer klar for KOL, diabetes 2 og demensudredning, og de øvrige sygdomsgrupper ventes på plads inden udgangen af 2010.
- De rent sundhedsfaglige undersøgelser og behandlinger har vi allerede, men der ligger et stort arbejde i at skabe de samarbejdssystemer, der skal sikre, at patienter ikke havner i en gråzone og falder igennem, siger Alice Morsbøl.
- Vi er inde på et felt, hvor der ikke er meget viden. Så selv om vi har mange gode forslag og idéer, er det helt afgørende at få afprøvet, om de også virker.
Forløbsprogrammer kan skabe samarbejdskultur
I Danmarks Lungeforening, der bl.a. er talerør for landets ca. 430.000 KOL-patienter, håber direktør Charlotte Fuglsang, at forløbsprogrammerne kan bidrage til at skabe den samarbejdskultur, der hidtil har manglet i sundhedsvæsenet.
- Det er vigtigt at se nærmere på hele organiseringen omkring patienten, så vi sikrer, at folk ikke havner mellem to stole, siger hun.
- Men forløbsprogrammer er kun en del af det. På KOL-området er vi meget interesserede i at få en decideret handlingsplan, der også tager højde for de borgere, der har KOL uden at vide det. Der er brug for en bedre opsporende indsats fra de praktiserende læger, så flere kan få glæde af kommunale tilbud om f.eks. rygestopkurser, siger hun.