Stena Line-færge kolliderer med tankskib
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Færgeaflysninger giver kødannelser i Frederikshavn
Stena Lines færge fra Gøteborg til Frederikshavn stødte natten til søndag sammen med et tankskib. Der er ikke meldinger om tilskadekomne passagerer.
Sammenstødet skete omkring klokken 02.30 ved indsejlingen til Gøteborg. Her kolliderede Stena Jutlandia med et tankskib.
Færgen fik hul på skroget og tog vand ind, men den kunne sejles sikkert i havn ved egen hjælp.
Det er endnu uvist, hvad der er årsag til ulykken. Det skal myndighederne undersøge søndag.
Stena Jutlandia har plads til 1500 passagerer. Ingen af dem er ifølge rederiet kommet noget til.
Kollisionen har fået Stena Line til at aflyse seks afgange indtil videre. Det drejer sig om:
Søndag d. 19. juli fra Gøteborg kl. 04.15, 12.15 og 20.30
Søndag d. 19. juli fra Frederikshavn kl. 08.15, 16.20
Mandag d. 20. juli fra Frederikshavn 00.15