Stena Line overvejer erstatningskrav

Ulovlig aktion koster dyrt for Stena Line - direktør overvejer erstatningskrav.

Færgeselskabet Stena Line overvejer erstatningskrav mod de vognmænd og chauffører, der ulovligt blokerer for overfart af lastbiler fra Frederikshavn.

Direktør i Stena Line Danmark Bent Kobberup siger, at den ulovlige aktion koster færgeselskabet mange penge.

- Aktionen betyder store tab for os, og vi overvejer et erstatningskrav mod de vognmænd og chauffører, der blokerer i øjeblikket. Vi har noteret os hvem, det er, siger Bent Kobberup.

Direktørn har endnu ikke et præcist overblik over, hvor mange penge rederiet taber på grund af den ulovlige aktion, men det løber let op i flere hundrede tusinde kroner.

Udover de lastvogne, der holder blokeret ved færgelejerne nu, skal vi have et par hundrede lastvogne sejlet over over i løbet af natten.

- Det er rygtedes, at det ikke er muligt, og derfor finder speditørerne andre veje, siger Bent Kobberup.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland