Stenkast mod politigården i Aalborg

En eller flere ukendte gerningsmænd kastede i nat sten mod Politigården i Aalborg. En betjent blev såret af glassplinter.

Politigården i Aalborg var natten til lørdag udsat for stenangreb klokken lidt i fem.

En eller flere personer kastede først en sten ind gennem ruden til køkkenet, som vender ud mod Jyllandsgade, og da en betjent var ved at undersøge, hvad der var sket, blev der kastet endnu en sten ind gennem ruden. Betjent fik glassplinter i sin ene hånd ved dette stenkast.

Oplysninger i sagen til Aalborg Politi på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland