Stifteren af DTF Travel bag ny rejseportal

Bent Jørgensen håber på at skaffe arbejdspladser og vækst.

Rejseportalen hedder hotillo.com, og skal guide forbrugerne i deres valg af hotel.

- Hvis en dansk familie skal overnatte i Stockholm, København og Barcelona, vælges hotel ud fra nogle mere eller mindre fastsatte præmisser. Familien vil måske have kort afstand til stranden, gode familiefaciliteter og nem adgang til offentlig transport. Men der er jo et meget stort antal hoteller, der opfylder disse præmisser, og hotillo.com vil kunne guide dig til lige netop det hotel, hvor du på det pågældende tidspunkt får mest for pengene, lover Bent Jørgensen.

Bent Jørgensen stiftede DTF Travel i 1991, og solgte DTF Group med datterselskaber i 2010.

De kommende måneder vil han bygge den nye organisation op, og han opfordrer nye potentielle medarbejdere til at kontakte ham.


Seneste nyt

fra Nordjylland