Stigning i unge drabsmænd

Den 15-årige dreng, der er sigtet for weekendens drab på en 48-årig mand ved Aalborg Stadion, kan føje sig til en uheldig statistik. Det oplyser P4 Norjdylland.

Steget det dobbelte
Antallet af unge mænd i Danmark mellem 15 og 19 år, der begår drab og drabsforsøg, er steget til mere end det dobbelte på få år. Fra fem tilfælde i 2002 til 13 tilfælde i 2006.

Små tal
Tallene er små, men selv 13 er jo 13 for mange, siger speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen.

Konfliktsky forældre
Stigningen kan have mange forklaringer, men konfliktsky forældre med sociale problemer og manglende grænser i opdragelsen er nogle af dem, siger Henrik Day Poulsen.

Psykopater
Unge der begår den slags kriminalitet, er sjældent helt normale, men er enten i fare for at udvikle svær sindssygdom, eller også er de, hvad man i gamle dage kaldte psykopater, mener speciallægen.


Seneste nyt

fra Nordjylland