Foto: TV2/Nord

Stjålet bil i havnen

Nordjyllands Politi har her til formiddag hevet en stjålet bil op af havnebassinet i Aalborg. Dykkere fandt ingen personer i bilen.

Det var en havnearbejder, som ved 08.45-tiden kontaktede politiet, da han kunne se friske skrabemærker efter en bil på kajkanten ved Speditørvej.

- Vi sendte dykkere ned til bilen og de kunne konstatere at der ikke var personer i den, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen til tv2nord.dk.

Politiet kunne derimod konstatere, at der er tale om en bil, som blev stjålet i Nørresundby natten til fredag.