Foto: TV2/Nord

Stolthed i NT

Formanden for Nordjyllands Trafikselskab (NT), Thomas Kastrup-Larsen, er stolt over at NT har kunne levere den nye direktør til DSB.

- Vi ønsker Christian Roslev al mulig held og lykke i sit nye job, siger formanden til tv2nord.dk og fortsætter:

- Vi ved jo godt, at når man har dygtige og ambitiøse medarbejdere, så kan man miste dem. Og Christian er både dygtig og ambitiøs, siger Thomas Kastrup-Larsen og peger bl.a. på passagerfremgangen i NT, som et af eksemplerne.

NT's bestyrelse mødes ekstraordinært i august for at sætte gang i processen med at finde en ny direktør. Indtil sådan en er fundet, er den hidtidige underdirektør, Ole Schleemann konstitueret som direktør.