Stop for nordjysk kosttilskud

 Stop for nordjysk kosttilskud

Firma i Frederikshavn skal trække produkter tilbage

Fødevarestyrelsen har pålagt firmaet Engholmgruppen i Frederikshavn at trække en række kosttilskud tilbage.

Det skyldes at de indeholder plantedele eller bakteriekulturer, som enten ikke er godkendt eller ikke er sikkerhedsvurderet af Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om produkter med navnene: NDS Jern Plus, NDS E Vitamin Plus, NDS D Vitamin Plus, NDS Antioxidant Plus, NDS Breakthrough ImmunoPlex, NDS Multivitamin Mineral og Mineral, NDS Zinc Plus, NDS Vitamin C Plus, NDS Magnesium Plus, NDS Chrom Plus, NDS B-Kompleks, b. fuel, b. load samt Dekelaction.

Produkterne sælges i helsekostforretninger over hele landet. Kunder, som har købt de pågældende produkter, opfordres til at levere varerne tilbage eller smide dem ud, da plantedelene eller bakteriekulturerne ikke må sælges som fødevarer eller kosttilskud i Danmark.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland