Stor rejsedag

2. juledag er pr. tradition den store rejsedag. På vejene har der været omkring 40 procent flere biler end sædvanlig og både tog og busser var i dag også godt fyldt op med passagerer.

Også på banegården i Aalborg var der godt fyldt op i togene - især syd på.

- Jeg har været på juleferie hos min mor i Aalborg, og nu er jeg på vej til København sammen med en veninde. Vi skal lige slappe lidt af og hygge os. Derefter skal jeg hjem til Varde. Det har været en rigtig hyggelig og dejlig jul, men det bliver nu også godt at komme hjem igen, fortæller Emma Larsen, der er en af de mange, der venter på tog i Aalborg.

Også Vibe Qvist Pedersen har fejret julen i det nordjyske, nu går turen videre til Esbjerg, hvor juleferien fortsætter hos svigerforældrene.

- Der er lidt tryk på, men det er dejligt at fejre julen sammen med familien, siger Vibe Qvist Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland