Stortalent i road racing

Christoffer Gøth fra Farsø er det største talent inden for road racing. Succesen lå dog på ingen måde i kortene for den unge motorcykelkører, der for få år siden hverken havde de store drømme eller ambitioner.

I sommer tog han titlen som dansk mester, og på onsdag er han nomineret til prisen som årets kører.

- Det er helt vildt, hvad der er sket. Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, om jeg kunne opnå det her med min sport, så tror jeg ikke, at jeg med alle de andre ting, der er sket i mit liv, ville have svaret ja, fortæller 18-årige Christoffer Gøth.

Stortalentet har siden 10 års alderen været anbragt, og for fire år siden kom han til opholdsstedet Solhaven i Farsø.

- Inden jeg kom til institutionen, gik jeg op i at lave ballade og provokere andre, men da jeg kom hertil var der pludselig nogen, der vidste noget om den her sport, og som kunne fortælle mig, at jeg var god til det, siger Christoffer Gøth.


Seneste nyt

fra Nordjylland