Stortalent tæt på Aalborg Håndbold

Det 20-årige stortalent Mads Mensah Larsen er efter AGKs konkurs tæt på at skrive kontrakt med Aalborg Håndbold.

Efter AG Københavns konkurs i denne uge søger spillerne nye haller at spille i. Og en af københavnerklubbens faste mænd i sidste sæson Mads Mensah Larsen er ifølge Nordjyske.dk meget tæt på at skrive under med Aalborg Håndbold.

Mads Mensah Larsen fylder 21 i morgen, og det er derfor en spiller for fremtiden, der snart hentes til Nordjylland. Landstræner Ulrik Wilbek har tidligere udtalt, at den unge københavner har et stort potentiale, og det kan derfor være en kommende landsholdsspiller, der snart slår sine folder i det nordjyske.


Seneste nyt

fra Nordjylland