Støvring Bolcher flytter til Polen
Foto: TV2/Nord
De danske soldater i Afghanistan får et hel ton bolcher sendt ned til dem til jul.
Det nordjyske firma Støvring Bolcher flytter bolsjeproduktionen til Polen.
Lukningen af den danske produktion betyder, at 20 medarbejder mister deres job.
Chokoladeafgiften gør produktionen i Støvring mere og mere urentabel, skriver DR Nordjylland.
- Det er ikke som sådan på grund af lønudgifterne i Danmark. Det er på grund af afgiften, der gør os mindre og mindre konkurrencedygtige. Derfor må vi spare, hvor vi kan - og så kommer lønnen alligevel ind i billedet, siger den administrerende direktør Ib Baisgaard til DR Nordjylland.
Chokoladeafgiften er steget market de seneste år, så den i følge direktøren nu udgør 75 procent af prisen for et kilo af bolsjerne fra Støvring.
Medarbejderne fik beskeden om udflytningen i dag, samtidig med at de fik deres opsigelse.