Aalborg Håndbolds ukrainske forsvars- og stregspiller Olexandr Shevelev kommer ikke i kamp de kommende to-tre måneder.
I en kval-kamp for det ukrainske landshold mod Portugal for knap to uger siden, kom Olexandr Shevelev til skade med sit venstre knæ.
Undersøgelser og scanninger her i Aalborg har nu vist, at ledbåndet i knæet er flosset.
Shevelev skal holde knæet i ro i seks-otte uger og derefter genoptræne, så det er realistisk at regne med, at han er ude i to-tre måneder.
Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.