Stukket med kniv i ryggen

En person er indlagt på Aalborg Traumecenter efter at være blevet stukket og snittet med en kniv i Aalborg klokken 05 her til morgen.

Episoden foregik i selskabslokalet Høloftet på Øster Sundby Vej i Aalborg.
 
På stedet opholdt flere medlemmer af Bandidos-støttegruppen We Don't Care sig til en fest. Under festen røg flere af deltagerne af ukendte årsager i slagsmål med hinanden, hvor der blev anvendt knive.
To mænd blev efterfølgende kørt på sygehuset. Den ene med lettere skader, mens den anden fik behandling for et knivstik i ryggen og flere snitsår på kroppen.
   
Nordjyllands Politi har ikke foretaget anholdelser i sagen, da de to tilskadekomne har været meget lidt meddelsomme om episoden.


Seneste nyt

fra Nordjylland