Surfing ved Cold Hawaii bliver kun mere populært
I løbet af de seneste år er surfing blevet mere og mere populært i Danmark. Lige om lidt kommer World Cuppen forbi Klitmøller, og det er ikke et tilfæle, for surferne er begejstret for bølgerne ved Cold Hawaii.
Surfing er blevet mere og mere populært igennem de seneste år. Om lidt begynder PWA Cold Hawaii World Cup i Klitmøller, og deltagerne er ikke de eneste, der er glade for de store bølger i det nordjyske.
Der er ikke længe til at PWA Cold Hawaii World Cup begynder, og dermed er der mere fokus på surfing end normalt. Men hos Westwind Klitmøller kan de godt mærke at interessen for surfing generelt er steget i løbet af de seneste år.
- De seneste tre år, er det kun gået op ad. Det er virkelig begyndt at blive en populær sport, og også danskerne er begyndt at finde ud af, at der faktisk er god surf heroppe, siger Simon Kirk, der er surferinstruktør.
Nogle af eleverne på Ranum Efterskole College får undervisning i wavesurfing på Cold Hawaii, og de er også blevet grebet af sporten og de store bølger.
- Det fede ved at surfe, er helt sikkert, at komme op og stå og føle bølgen omkring sig, og så kan man mærke naturens kræfter, siger Johan Deigaard, som er elev på Ranum Efterskole College.
Den unikke natur ved Cold Hawaii tiltrækker både de lokale, men også mange feriegæster kaster sig ud i bølgerne.
- Folk vil gerne prøve noget lidt mere specielt end den generelle sport, der nu er, og så er det også en fed ferieting at prøve. Der er mange, der kommer herop på ferie, og da det er så unikt heroppe, så tror jeg også, at det er surfing, som folk kaster sig over, siger Simon Kirk.