LIGE NU:

Svensk stortalent til Brønderslev Hot Shots

Den kun 18-årige Ronny Hagen, fra den svenske superligaklub Vesterås IB, har netop skrevet kontrakt med Brønderslev-klubben.

Svenskeren startede karrieren, kun otte år gammel, i Norrby IF, hvor han som 16-årig debuterede på førsteholdet i 2 division. Siden hen gik turen til Vesterås IB hvor han i hele sidste sæson trænede med førsteholdet, der som bekendt endte med at rykke op i den bedste svenske række, og sidste år vandt han sølv ved det svenske mesterskab for U-18 hold.

-Ronny er en stor topforward, der er en rigtig målscorer. Han er i kanon form, og har en rigtig god taktisk forståelse. At han har valgt, at sige ja tak til tilbuddet om at komme til Danmark i et års tid, er rigtig godt for klubben. Vi vil gerne udvikle de rigtig store svenske talenter, så de på sigt kan tage springet til en stamplads i den bedste svenske liga. Ronny Hagen er nøjagtig et af disse talenter, og vi ser frem til at se ham i den danske liga, siger Thomas Lodberg fra Brønderslev Hot Shots i en pressemeddelelse.