Svømme-marathon i Aabybro

Aabybro Svømmeklub sendte i dag 400 børn ud på en opgave. De skulle svømme i 24 timer.

Klokken otte tirsdag morgen kom der for alvor gang i svømmebassinet i DGI-huset i Aabybro.

Her havde Aabybro Svømmeklub lavet et arrangement, hvor klubbens medlemmer kunne komme og prøve kræfter med deres evner i vandet. Udfordringen lød på, om man kunne svømme i 24 timer.

- Det er jo et 24-timers løb, hvor vi er 15 forskellige svømmere, der skiftes til at være i vandet. Der skal være én person i vandet hele tiden i 24 timer, og vi svømmer 100 meter af gangen hver, fortæller Anne Nielsen fra Aabybro Svømmeklub.

- Det bliver hårdt i nat, når vi skal hole os vågne, tilføjer hun.

Deltagerne er primært konkurrencesvømmere, og formålet var, at der hele tiden skulle være svømmere i gang, så der vil være konstant svømning i 24 timer.

- Jeg synes det går rigtig godt. Vi har svømmet langt allerede, men det er jo en anden rytme, end man plejer, siger Freja Emborg Sørensen fra Aabybro Svømmeklub

Efter de første seks timer havde svømmerne rundet 25 km til sammen.


Seneste nyt

fra Nordjylland