Syv kilometer lastbilkortege trodsede stormen

En syv kilometer lang kortege af lastbillifte trodsede fredag stormen og tog fredag turen på motorvejen fra Aarhus til Hjørring.

Bilister på motorvejen blev fredag mødt af et sjældent syn. Her kunne de nemlig overhale Europas største flåde af lastbillifte, da den syv kilometer lange lastbilkortege tog turen fra Aarhus til Hjørring.

Kortegen var sat i søen - eller på vejen, om man vil - af Danmarks største kranvirksomhed, BMS, som er ved at optage en reklamefilm til det europæiske marked.

I stormende kuling og slagregn lykkedes det de 22 køretøjer at nå til Hjørring, og lørdag går turen videre til Hirtshals, hvor kranerne skal løftes op i fuld højde, hvilket for flere af dem betyder over 100 meter.


Seneste nyt

fra Nordjylland