Syv vietnamesere fremstilles i Grundlovsforhør (opdateret)

Fire kvinder og tre mænd fremstilles lige nu i grundlovsforhør, sigtet for at dyrke og videresælge 280 kilo skunk, samt tyveri af el.

I alt fandt politiet 333 kilo skunk ved gårsdagens aktion i blandt andet Brønderslev, Tårs og Jerslev. De 280 kilo relaterer sig til de syv sigtede, mens de sidste 53 kilo tilsyneladende ikke har nogen ejermand. Et kilo skunk har en markedsværdi på 22.000 kroner.
De syv er også sigtet for tyveri af den elektricitet, der blev brugt i væksthusene.

grundlovsforhøret er i fuld gang, og fem af de syv nægter sig skyldige, mens de sidste to erkender at have passet planterne og rodet med strømmen. Grundlovsforhøret holdes for lukkede døre på grund af sagens efterforskning.

Aktionen tirsdag varr en del af en større efterforskning, som nu resulterede i egentlige razziaer. I alt er der fundet 12 væksthuse i Nordjylland i det seneste år, samt 48 væksthuse i Norge.


Seneste nyt

fra Nordjylland