Syv x guld til Aalborg

Aalborg Svømmeklub opnåede en mængde medaljer ved de danske mesterskaber på kortbane i Kolding i weekenden. Syv guld, 1 sølv og tre bronze.

<b>Pál Joensen</b>
Pál Joensen blev den store vinder for Aalborg Svømmeklub ved de danske mesterskaber på kortbane i Kolding.

<b>400 m fri</b>
På sidstedagen erobrede han guldet i 400 fri for både junior og senior. Pál svømmede i tiden 3.45,21, som er ny dansk junior rekord. Tilsammen har Pál vundet syv guld og en sølv til DMK i år og sat 4 danske junior rekorder.

<b>200 m butterfly</b>
Pál svømmede super stærkt 200 butterfly i finalen i tiden 2.02,45, det gav ham bronze medaljen efter hård kamp mod Victor Brømer fra AGF. Victor var 0,5 sek foran efter 150 meter, men Palle svømmede rigtigt stærkt på de sidste 50 meter og landede på 3. plads.

<b>To piger</b>
Cecilie Hansen der svømmede en super god 200 m butterfly i B-finalen til sit første DMK. Hun gik 2.29,82 som er personlig rekord. Anne Østergaard svømmede 50 rygcrawl semifinale, i tiden 31,40 som også er ny personlig rekord.

<b>800 m fri</b>
På førstedagen svømmede Pál Joensen rigtig stærkt i 800 fri med personlig rekord på 6 sek. Dette gav ham guld i både junior og senior med ny klubrekord 7.54,25 samt klubrekord på 400 fri i tiden 3.51.01

<b>Simon Sønderup Jensen</b>
Simon Sønderup Jensen satte ny klubrekord i tiden 0.23.01 på 50 fri hvilket indbragte ham en flot bronzemedalje for senior.

<b>Daniel Svane Halkjær</b>
Daniel Svane Halkjær svømmede under kravtid i 100 fly til NJM, men hurtigste tid i hans årgang i Danmark nu, dette gav en bronze i juniorfinale med tiden 0.56.27 med pr. på. 1½ sek.

<b>Samlet høst</b>
Tilsammen har Aalborg Svømmeklub vundet syv guld, en sølv og tre bronze til DMK 2008.