Tæt på at drukne

Fire personer i en mindre båd, var tæt på at drukne i Mariager Fjord tirsdag aften.

Båden begyndte at tage vand ind på Mariager Fjord. Meldingen til 112 kom klokken 20.14. Her blev både Falck og Søværnets Operative Kommando (SOK) rekvireret.

Båden lå cirka 500 meter fra kysten ud for campingpladsen i Mariager.

De fire personer ombord havde ikke redningsveste på. Derfor kunne det været gået galt, lyder det fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Det lykkedes de fire at få båden ind på land inden Falck og SOK fik sat redningsaktionen igang.


Seneste nyt

fra Nordjylland