Tæt, tæt morgentrafik: Bouet bøvler big time
Der er måske ikke tale om en decideret nordjysk Bermuda-trekant, men motorvejskrydset ved Bouet, hvor E39 og E45 smelter sammen mod Limfjordstunnellen.
Det fremgår af Vejdirektoratets kort, der bugner af røde streger.
TV2 Nord har talt med trafikanter nordenfjords, der beretter om 40 minutters ekstra køretid for at flette vestover fra byer som Vodskov og Langholt.
Ifølge kortet fra trafiktjenesten er der dog ikke meldinger om ulykker - heldigvis.
Men trafikken snegler sig afsted for de mange i myldretiden.
Det er kort tid siden - 14 dage - at loven om den efterhånden famøse tredje Limfjordsforbindelse blev vedtaget, der blandt andet skal lette til- og frakørslen gennem tunnellen.
Den er vedtaget fra 1. juli, og første spadestik til den vestlige forbindelse tages næste år, så gode råd er dyre for dem, der sidder fast denne majmorgen.