Tandlægemangel breder sig

Tandlægerne gider ikke arbejde i Nordjylland. Det bliver sværere og sværere at skaffe tandlæger til klinikker i Aalborg og resten af regionen.

Det har i nogen tid været svært at skaffe tandlæger til stillinger på landet og i mindre byer i Nordjylland, men nu rammer tandlægemanglen også Aalborg. Det skriver 24timer.

Ifølge formanden for Tandlægeforeningen i Nordjylland, Martin Bagger, bliver der uddannet for få tandlæger. Ledigheden er tæt på nul, og de nye tandlæger vil ikke til Aalborg.

- De fleste af de tandlæger, der faktisk bliver uddannet, er ikke meget for at flytte fra København og Århus, hvor tandlægeskolerne ligger, og hvor der tilsyneladende er nok job at få. De betragter Nordjylland, herunder Aalborg, som et udkantsområde, siger formanden til avisen.

Konsekvensen bliver ifølge Martin Bagger, at kvaliteten af tandplejen i Nordjylland vil dale.


Seneste nyt

fra Nordjylland