Teenager-drabsmand i arrest
Institutioner der huser unge kriminelle lider under pladsmangel. Det betyder, at de unge bliver anbragt i arresthuse. Trods sine kun 15 år så rammer pladsmanglen også den grønlandske dreng, som i går tilstod knivdrabet på 85-årige Gerda Møller i Aalborgs
Den 15-årige grønlandske teenage-dreng sidder nu bag lås og slå i Aalborg Arrest. Selv om han er fængslet i surrogat. Det vil sige, at han egentlig så burde han i stedet være på en lukket institution for ungdomskriminelle. Et forhold som formanden for de nordjyske socialpædagoger finder dybt kritisabelt.
- Det er en forfærdelig forbrydelse den 15-årige har begået, men han skal ikke kun fastholdes i at tænke på sig selv som forbryder. På en lukket ungdomsinstitution er der socialpædagoger til at hjælpe ham videre efter det tragiske der er sket, siger socialpædagogernes kredsformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Peter Kristensen, til TV2/NORD.
Gennem længere tid har der manglet pladser på landets sikrede institutioner til kriminelle unge under 18 år. Under gårsdagens grundlovsforhør af den 15-årige krævede forsvaren for den grønlandske dreng løsladt, fordi der kun er plads til teenageren i arresten. Blandt voksne forhærdede kriminelle.
Heller ikke Nordjyllands Politi er begejstret for at den unge drabsmand skal bag tremmer i en arrest.
- Det er brandærgerligt, når nu den 15-årige er fængslet i surrogat, at han så skal sidde i Aalborg Arrest. Men det er jo et politisk spørgsmål, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.
Blandt andre fængsels-undervisernes forening har gennem længere tid kritiseret, at unge kommer i voksenfængsler. Man mener at europæiske fængselsregler bliver overtrådt og at følgende tre artikler i FN?s børnekonvention bliver brudt:
- Barnets tarv kommer i første række
- Myndighederne har ansvar for at fremme, at barnet socialiseres
- Fængsling må kun bruges som sidste udvej
Meget mere om sagen i TV2/NORD?s udsendelse kl. 19.30, hvor også medlem af Folketingets socialudvalg, Pernille Vigsø Bagge (SF) kommenterer manglen på pladser på de sikrede ungdomsinstitutioner