Teknologi fælder tyv

Et par i Aalborg fandt selv frem til en tyveknægt, der i nat stjal en Iphone fra deres bopæl.

Kl. 5 onsdag morgen blev en kvinde i Aalborg vækket, da en tyv forsvandt ud af vinduet.

En Iphone var blevet stjålet, men manden i huset fandt hurtigt frem til tyven igen. Han kunne nemlig spore sin forsvundne telefon via sin computer og kontaktede politiet og fortalte hvor telefonen og derfor også tyven befandt sig.

Det var en mand på 35 år, der havde stjålet telefonen, og han sidder nu i detentionen. Han er tidligere straffet for smårapseri, men er ikke meget kendt af politiet. Han skal afhøres senere i dag, men Aalborg

Politi vurderer, at han nok vil blive løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland