Telefonerne til Aalborg Politi virker igen

Nu kan man igen ringe 114 i Nordjylland.

Fredag aften er det igen muligt at ringe 114, hvis man skal have fat i Nordjyllands Politi.

En fejl betød, at nummeret var nede i nogle timer fredag eftermiddag.
Når man ringede op, lød det som om, nummeret var optaget, og nogle kunder måtte vente i både 20 og 40 minutter uden at komme igennem.

- Men nu er problemet løst. Det viste sig at være en fejl i vores omstillingsbord, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland