Terrassebrand muligvis påsat

En voldsom terrassebrand i Hadsund tidligt mandag morgen var muligvis påsat.

Klokken nærmede sig 05.00, da der blev slået alarm fra Tyttebærvej 9 i Hadsund. Årsagen var, at der var ild i en terrasse og et stort udhæng over terrassen, og det brændte så kraftigt, at flere vinduer til husets stue var sprunget.

Ingen personer kom noget til, familien, der bor i huset, vågnede da røgalarmen gik i gang. 

Branden opstod omkring terrassen. Det er  endnu ikke til at se, hvordan branden er opstået, men teknikere skal nu undersøge sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland