Terroren kan også ramme Nordjylland
Det er ikke længere kun hovedstaden, der er terrortruet.
Politiets Efterretningstjeneste er netop udkommet med sin årsrapport, og den fortæller blandt andet, at terrortruslen ikke bare skal tages alvorligt i København, men over hele landet.
- Terrortruslen er ikke et hovedstadsproblem eller
et storbyfænomen. Den vedrører hele landet, og
derfor har PET styrket efterretningstjenestens
lokale og regionale tilstedeværelse, skriver PET i årsrapporten.
Det betyder, at PET vil oprette to centre i Vest og Østdanmark og desuden placere efterretningsfolk i de lokale politikredse landet over, så de er rustet til også at imødekomme terrortruslen i provinsen.
Desuden frygter PET en optrapning af volden mellem højre- og venstreradikale grupper. En vold, der tilsyneladende bliver mere og mere brutal.