Tidligere Superliga-topscorer på vej til Hobro

Flere hollandske og danske kilder sender sidste sæsons topscorer Thomas Dalgaard til Hobro IK.

Der er godt gang i transfervinduets rygtebørs, og et af de mere interessante er, at sidste sæsons topscorer i Superligaen Thomas Dalgaard kan være på vej tilbage til Danmark, og det kan muligvis være Hobro, der bliver den blonde angribers nye klub.

Ifølge De Telegraaf har der torsdag været dansk besøg i den hollandske klub Heerenveen, hvor man angiveligt har diskuteret mulighederne for at sende danskeren tilbage til Superligaen på en lejeaftale for resten af sæsonen.

I løbet af januar har de to Hobro-angribere Mads Hvilsom og Emil Berggren været varme navne på transfermarkedet, og hvis det ender med, at en af de tog sælges videre, kan Dalgaard ende som afløser.

Også BTs fodboldreporter Søren Sorgenfri tror på et Dalgaard comeback til Superligaen.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland