Tigerunge er død

Dyrepasserne i Aalborg Zoo opdagede tidligt lørdag morgen, at havens tigerunge Mia-Mai lå død i tigrenes anlæg.

Den kun seks måneder gammel tigerunge Mia-Mai er blevet kvalt i en løkke, mens den legede med en stor sæk.

- Den lå desværre død i anlægget, da dyrepasserne kiggede ind til den i morges. Det var et uheld efter leg med en løkke, siger chefzoolog Jens Sigsgaard fra Aalborg Zoo.

Mia-Mai var en af hovedattraktionerne i den nordjyske zoo. Med hende var det første gang i Danmark, at det lykkedes at få unger fra den meget truede art Sumatratigeren.

Sumatratigeren findes i naturen kun på den Indonesiske ø, Sumatra. Der menes at være 400-600 vildtlevende tilbage. Den største trussel

mod tigerne er krybskytteri.


Seneste nyt

fra Nordjylland