Tilbage til White Hawks

Nicolai Meyer vender hjem til sin barndomsklub Frederikshavn White Hawks.

Nicolai Meyer har besluttet sig for at vende hjem til Frederikshavn. Ifølge Elite Nord Frederikshavn A/S har han underskrevet en toårig kontrakt med klubben.

Nicolai vender hjem til det nordjyske efter et ophold i Malmö, hvor han har været en af de bærende kræfter på J20-holdet for Malmö Redhawks.
Desuden har han også i de seneste par år gjort god figur på U20 landsholdet.

White Hawks havde stor glæde af Nicolai Meyer, da han for nogle år siden var på holdet. Og man forventer at få en stærk spiller hjem fra Sverige.

White Hawks sikrede sig kontrakten med Nicolai Meyer i konkurrence med både danske og udenlandske klubber.


Seneste nyt

fra Nordjylland