Tiltalt overlæge udeblev fra retten

En kvindelig tidligere overlæge fra Aalborg Sygehus er tiltalt for at have svindlet med forskningsmidler

Den tidligere overlæge er som sunket i jorden. Klokken 9.15 skulle hun have været mødt op her ved Retten i Aalborg, men hun dukkede ikke op. 

Det havde politiet en formodning om, at hun heller ikke ville, så de seneste 24 timer har man jagtet kvinden for at få hende anholdt. Men altså uden held. Den tidligere overlæge er tiltalt for at brugt 50.000 kroner fra en forskningskonto på Aalborg Sygehus til for fire år siden at betale private regninger. TV2/NORD erfarer, at det drejer sig om en regning for ekstraordinært højt forbrug af vand. 

Hjemme i lejligheden i Nørresundby har et toilet igennem længere tid stået og løbet. Den tidligere overlæge har tidligere fået en udeblivelsesdom, hvor hun blev dømt til at betale andre 700.000 kroner som hun også uberettiget har taget fra forskningskontoen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland