Timelange køer ved hurtigtest i Aalborg

Mange nordjyder har på en gang besluttet sig for at blive testet denne søndag. Derfor er ventetiden lige nu ekstra lang.

I Gigantium er der lige nu lang kø for at komme til en hurtigtest. Af Falcks hjemmeside fremgår det, at der er mellem to og tre timer ventetid.
TV2 Nord har været i kontakt med to personer, der har ventet henholdsvis halvanden og to timer i kø.

- Vi har ti testspor åbne og vi har indkaldt ekstra mandskab. Vi gør virkelig, hvad vi kan for at nedbringe ventetiden, men der er åbenbart en yderligere interesse i dag - det kan skyldes, at der i morgen åbnes mere op i samfundet, fortæller pressechef ved Falck, Lisbeth Nedergaard.

Ifølge pressechefen er der i dag pres på mange steder i Nordjylland, mens der tidligere på ugen har været ganske stille.
Faktisk udtrykker hun det med ordene "gabende tomt".

Det pres man mærker ved testcentret i dag, er ikke noget, Falck oplever hver søndag.


Seneste nyt

fra Nordjylland