Foto: Joakim Brader

Tjek selv listen: Hvor god er din skole til at løfte eleverne?

CEPOS har tirsdag udgivet sin liste over flere af danske skolers undervisningseffekt. Vi har samlet de nordjyske skole i en liste her.

Den liberale tænketank CEPOS har tirsdag udgivet sin årlige rangliste over flere af danske skolers undervisningseffekt. 

Undervisningseffekten er et udtryk for, hvor godt eleverne på skolerne klarer sammenlignet med, hvad man kunne forvente ud fra baggrundvariabler såsom etnisk baggrund, forældres beskæftigelse og indkomstforhold.

Når Solhverv Privatskole på årets liste har en undervisningseffekt på 1, er det fordi eleverne her til den seneste afgangsprøve har fået karakterer, der ligger 1 karakterpoint over de karakterer, man ud fra beregningsmodellen ville forvente, at disse elever ville få, når man har taget højde for rækken af socioøkonomiske baggrundsvariable.

TV2 Nord har samlet de nordjyske skoler nederst i artiklen her, hvor du kan søge efter dit barns skole for at se, hvor godt den klarer sig.

Den skole, der scorer højest i Nordjylland, er Vestbjerg Skole i Aalborg, der har en undervisningseffekt på 1,1. Den skole, der scorer lavest, er Galtrup Musik- og Idrætsefterskole på Morsø, der har en undervisningseffekt på -1.

I tabellen betegner "UE" undervisningseffekten. Det er ikke alle danske skoler, der er på listen.