TK Development fyrer 23 i denne måned

TK Devolpment har nedjusteret resultatforventningerne for 2012 fra 100 millioner til 25 millioner. Derfor fyrer de 23 medarbejdere i denne måned.

TK Development har måtte nedjustere forventingerne til 2012 med 75 millioner kroner efter skat. Nedjusteringen betyder, at 23 medarbejdere bliver opsagt i denne måned. De resterende medarbejdere, ledelsen og bestyrelsen må spænde livremmen ind - de vil gå 20 procent ned i løn.

Baggrunden for nedjusteringen er, at projekter som skulle være solgt i år, er blevet udskudt.

- Vi lever af at sælge nogle shoppingcentre, som vi sælger i nogle store klumper, og der har vi en fire centre, som vi har til salg - der er ingen af dem, som vi har fået solgt i indeværende regnskabsår og derfor bliver der en periodeforskydning og vi har været nødt til at nedjustere vores forventninger til resultatet, siger administrerende direktør Frede Clausen til TV2/Nord.

TK Developments forventninger til 2013 er positive.


Seneste nyt

fra Nordjylland