Tom K klar til Copenhagen Historic Grand Prix

Racerkøreren Tom Kristensen stiller op til Copenhagen Historic Grand Prix.

De der forgæves tog til 24-timers-løbet Le Mans for at se den nordjyske kører i aktion, får nu en ny chance på dansk jord, når han stiller op til racerløbet for historiske biler i København d. 6 og 7. august.

- Tom er klar og glæder sig til at køre med i det store felt i Fælledparken. Hvilken bil Tom skal køre og med hvem, har vi endnu ikke helt på plads, fortæller Tommy Kjehr, der har ansvaret for Royal ProAm løbet som Tom Kristensen skal køre i. 

Udover Tom Kristensen deltager flere andre store motorsportsnavne i løbet. Blandt andre Casper Elgaard, den hollandske Le Mans-vinder Jan Lammers og de svenske rallyverdensmestre Stig Blomquist og Bjørn Waldegaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland