Tom Kristensen jagter Peugeot'er
Efter seks timer ligger Audien med Tom Kristensen bag rattet på en tredjeplads i Le Mans. Forrest ligger fortsat de to hurtige Peugeot'er.
Tom Kristensen satte sig kort før klokken 21 dansk tid lørdag aften bag rattet i den Audi, der lå lige bag de to førende Peugeot-biler. Med først Allan McNish og senere Rinaldo Capello i bilen lykkedes det holdet at blive oppe blandt de forreste biler, og derefter var det Tom Kristensens tur til at udfordre.
Efter 6 timer og næsten 100 runder lå Peugeot-bilerne stadig forrest, og hvis Tom Kristensen skulle indhente føringen, måtte han håbe på, at Peugeot'erne igen ville blive nødt til stoppe for reparation. De kører nemlig markant hurtigere end Kristensens Audi med startnummer to, mens reparationerne og tankningen af dem har vist sig at tage flere minutter.
De tre Peugeot-biler lagde ganske som ventet hårdt ud og kørte i begyndelsen væk fra resten af feltet. Men den ene Peugeot blev allerede efter knap en time ramt af problemer og måtte have flere minutters reparation på bilen.
Efter de første par timer stod det ellers klart, at
Audi-bilerne ikke vinder løbet på hastighed. De tre
Peugeot-biler, som startede løbet klokken 15 fra de tre forreste positioner, kørte med det samme væk fra resten af feltet.
Tom Kristensen kom dermed i gang med jagten på sin ottende Le Mans-sejr. Og med de tidlige problemer på den ene Peugeot, så det efter seks timer det umiddelbart godt ud for Audi, som de seneste år har vist god holdbarhed i løbet.