Tordenbyger og skybrud over Nordjylland

Efter en periode med varmt vejr, varsler DMI nu skybrud og tordenvejr fra i aften.

I aften og nat kan nordjyderne regne med, at der vil komme lokale tordenbyger og skybrud. DMI har nemlig udsendt et varsel om det våde vejr, der gælder fra klokken 18:00 i aften og frem til klokken 8:00 torsdag morgen. 

Byger vil trække ind over det meste af landet fra syd - og prognoserne viser, at de lokalt kan blive særdeles kraftige og med torden.

Et skybrud er defineret som mindst 15 millimeter regn på højst 30 minutter. Når det regner så kraftigt, kan kloakker have svært ved at følge med, ligesom lavtliggende områder og kældre kan blive oversvømmet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland