Tordenskioldsdagene trækker folk af huse

Nyt samarbejde mellem Tordenskioldsdagene og flådestationen i Frederikshavn tiltrækker tusindvis af besøgende.

For første gang nogensinde holder Flådestation Frederikshavn åbent hus i forbindelse med Tordenskioldsdagene. Det trak tusindvis af mennesker til Frederikshavn for at kigge på både historisk og nutidigt militært isenkram. Alene på flådestationen var der i løbet af dagen 5960 besøgende.

- Vi kan se at det at supplere med flådens åbent hus og Tordenskioldsdagene, det er noget der virker. Vi kan se at der er noget for hele familien, hvis man tager en tur herop, fortæller Jan Michael Madsen, direktør for Tordenskioldsfonden til TV2 Nord.

Hos forsvaret er de også godt tilfredse med samarbejdet. Specielt det store støtteskib Absalon trak tusindvis af nysgerrige til.

- Vi har set en god synergieffekt i at samarbejde med Tordenskioldsfonden. Vi så at vi appellerer til samme målgruppe. Det er jo en familiebegivenhed, alt det som vi byder på, siger chef for ledelsessekretariatet på?Flådestation Frederikshavn Brian Boesdal til TV2 Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland