Træner forlænger med Aalborg DH

Aalborg DH har forlænget kontrakten med cheftræner Allan Heine i yderligere tre år således at parterne nu har papirer på samarbejdet frem til sommeren 2014.

Allan Heine har været i Aalborg DH siden 2005, men blev først cheftræner for klubben i begyndelsen af denne sæson.

Ledelsen i Aalborg DH er meget tilfreds med Allan Heine.

- Vi er meget glade for at kunne forlænge kontrakten med Allan Heine. Han har siden sin start i klubben udviklet holdet i den helt rigtige retning, og vi er glade for at nu, med forlængelsen i tre år, at kunne skabe kontinuitet på trænersiden, således at udviklingen fortsætter, udtaler administrerende direktør Lars Steffensen. 

Allan Heine selv er ligeledes glad for at kunne fortsætte samarbejdet.

- Jeg er glad og stolt over, at klubben har ønsket at forlænge aftalen med mig, og jeg tager det som et skulderklap fortsat at skulle bidrage med den positive udvikling, der for tiden foregår i Aalborg DH. Jeg har det godt i klubben og fungerer godt med hele holdet og med den nye ledelse, og ser frem til at fortsætte arbejdet i klubben de næste tre sæsoner.

Grundet de sidste ugers ændringer af ledelsesstrukturen hos Aalborg DH skal Allan Heine, udover cheftrænerposten, også varetage enkelte sportschefopgaver, hvilket både cheftræner og ledelse anser som en yderligere styrkelse af klubben.


Seneste nyt

fra Nordjylland