Træner siger op i Hobro
Klavs Rasmussen har sagt op i Hobro.
Hobros træner har sagt op efter et halvt år i klubben.
1. divisionsholdet Hobro IK skal finde sig en ny træner. Efter et halvt års samarbejde har Klavs Rasmussen nemlig valgt at sige sit job op som cheftræner. Det bekræfter Hobros formand, Steen Juelsgaard overfor bold.dk.
Klubben har valgt at acceptere opsigelsen, der dog var meget uventet.
- Det var overraskende, det må man sige. Hvad der ligger bag, må du spørge ham om. Vi har taget hans opsigelse til efterretning, og vi kigger nu efter en ny træner. Vi er godt på vej videre, siger Steen Juulsgaard til bold.dk.
Og Hobro er allerede godt i gang med at lede efter en træner:
- Jamen vi skal finde en meget kompetent træner, og vi er allerede i dialog med nogle stykker. I den her verden er man nødt til at kaste den her dårlige oplevelse, eller hvad vi nu skal kalde Klavs' opsigelse, af sig og så komme videre, siger Steen Juulsgaard til bold.dk.