Trafikoffer uden for livsfare

Offerets tilstand er foreløbig stabil efter endnu en operation.

Den 26-årige mand, som blev påkørt på Østre Alle i Aalborg natten til lørdag, blev her i eftermiddag opereret igen.

- Hans tilstand blev af lægerne her til morgen umiddelbart betegnet som stabil, men den kan blive kritisk igen, når han i dag skal opereres for anden gang - denne gang i bækkenregionen, oplyser Bruno Brix, vagtchef i Nordjyllands Politi.

En 22-årig mand fra Kongerslev blev i går fremstillet i retten og fængslet i fire uger, sigtet for blandt andet uagtsom legemsbeskadigelse og for at have kørt i spiritus- og narkopåvirket tilstand.

Hverken den 22-årige eller hans passager kom noget til under sammenstødet.

Her sidst på eftermiddagen blev det 26-årige offer så erklæret uden for livsfare.


Seneste nyt

fra Nordjylland