Travlhed i Vintercentralen

Fra Gedser til Skagen. Uanset hvor det sner, så bliver snerydningen styret fra Aalborg. I dag fik Vejdirektoratets vintercentral sin ilddåb.

Vintercentralen i Aalborg må siges at være Vejdirektoratets svar på en førerbunker. Det er nemlig herfra, at alle Vejdirektoratets vinteropgaver administreres.

Her har der dagen igennem været travlhed. Men det har også været en dag, de ansatte har glædet sig til.

- Det er det virkelig. For det er jo i dag, vi virkelig kan prøve vores systemer og se, om de virker. Og så kom sneen også lidt tidligere, end vi havde frygtet, siger Ulla Milling, der er fagkoordinator på Vintercentralen.

Tidligere var opgaverne fordelt over hele landet. Men ved at samle det hele i én døgnbemandet vintercentral, kan man spare på bemandingen på de dage, hvor der ikke er brug for snerydning. Fra november i år bliver alle vejdirektoratets vinteropgaver administreret i Aalborg.

- Det er klart, vi har et større geografisk, vi nu skal sidde og overvåge, og som vi nu skal sidde og vurdere data fra. Men selve arbejdet er jo det samme, om vi har et lille eller stort område, siger Ulla Milling.


Seneste nyt

fra Nordjylland