Tre år for påkørsel i Hjørring

Vestre Landsret har skærpet straffen til en mand fra Hjørring, der i juni 2007, påkørte sin samlever udenfor et værtshus i Hjørring.

Hjerneskadet
Samleveren fik alvorlige kvæstelser, hjerneskade og vil ikke kunne gå og spise normalt igen.

Tre års fængsel og erstatning
Manden fik tre års ubetinget fængsel. Kvinden har tillige fået tilkendt en erstatning på kr. 43.000.
Både fængselsdommen og erstatningen var en skærpelse i forhold til dommen i byretten.

Sur over mistet job
Manden havde forklaret, at han var vred over, at hun havde mistet sit job.
Efter et værtshusbesøg, tog han hjem for at hente sin bil, for at besøge sin mor.
Da han i bilen kørte forbi værtshuset, forsøgte kvinden at få ham til at stoppe, men blev påkørt.


Seneste nyt

fra Nordjylland