Tredje EM-medalje til Mie

Lørdag aften kunne Aalborg-svømmeren Mie Østergaard Nielsen hente sin tredje medalje ved EM i junior-svømning i den serbiske hovedstad Beograd, denne gang i hold-konkurrencen.

Det blev nemlig til en tredjeplads til de danske piger i 4 x 100 meter holdmedley - og dermed kunne Mie Ø. altså også hænge en bronzemedalje om halsen. I forvejen har det nordjyske supertalent hentet sølv i disciplinen 100 meter fri - og fredag aften gav en guldmedalje samt ny dansk juniorrekord i 50 meter rygsvømning.

Det bronze-vindende hold i 4 x 100 meter medley bestod udover Mie Østergaard af Køge-svømmerne Christina Munkholm og Kia Hansen samt Cecilie Holten fra Ballerup.

Søndag svømmer Mie Østergaard yderligere en finale, dennegang i favoritdisciplinen 100 meter rygsvømning.


Seneste nyt

fra Nordjylland